Belægning og haveanlæg

Det her indlæg har været undervejs i et godt stykke tid, men bedre sent end aldrig – Der er endelig kommet fliser og haven er på vej!

Følgende to før / efter billeder er taget umiddelbart efter at græsset er blevet sået.

Med den yderst varme og tørre sommer det har været, har græsset haft svært ved at komme i gang. Anlægsgartneren opfordrede dog til at vi nærmest vandede i døgndrift. Udsigten til en vandregning der var stukket helt af, afholdte os dog fra at vande i døgndrift. Alternativet blev daglige aften-vandinger (hvilket langt fra har været nok for at få ordentlig gang i græsset).

Jeg vil spare jer for havens aktuelle udseende da det er et godt miks af græs og ukrudt. Så snart plænen er slået første gang, kommer der nok en opdatering 😉

Belægning

Til belægning har vi valgt 40×40 fliser, som er blevet afsluttet med en mørk herregårdssten hele vejen rundt. Belægningen blev allerede lavet i oktober 2017, så anlægningen af haven har ladet vente lidt på sig.